Sennerskov hydraulisk gennemløbspresse model GLP-142472-1-12-EW
Presse til sandwichplade produktion, som fx. campingvogne og skillevægge.
Rammekonstruktion
Meget kraftig fuldsvejst rammekonstruktion til at bære presseplan både foroven og forneden.
Hver rammekonstruktion bearbejdes i en opspænding, der sikrer en parallel opsætning af presseplaner.
Det samlede antal presserammer er monteret på langsgående stålbjælker i bunden og mellemstykker for oven, som er skruet eller svejst på, afhængig af pressens længde.
Presseplaner
Underpresseplan er fastmonteret og overpresseplan er bevægeligt. Overpresseplan er tandstangsstyret og forbundet med aksler med tandhjul, som sikrer en parallel, meget hurtig lukke- og åbnebevægelse.
Paralleliteten af planbevægelsen kontrolleres af elektroniske målestave, der sikrer at lukningen er parallel, samtidig kontrol af den indstillede emnetykkelse.
- Ensartet varmefordeling
- Hurtig temperaturskift
- Kort opvarmningstid
- Stort kanalrumfang
Presse trykcylindere
Trykcylindere er fremstillet i en meget kraftig dimension. Cylinderkolben er hårdforkromet og har derved en forlænget levetid; cylinderne er udstyret med skraberinge til at sikre mod indtrængning af støvpartikler.
Presse gennemløbssystem
Pressens overplan er monteret med polyesterbånd - ophængt i hver ende - og er udstyret med pneumatisk ryste- og strammesystem, som sikrer mod, at emner klæber fast på overplan.
Underplanets gennemløbsbånd er fremstillet af polyester. Det er 2-delt - spændt op i hver ende på rundstænger til opstramning - og presseplanet er monteret med små luftdyser for at sikre mod at polyesterbånd og emner klæber fast på underplan.
Gennemløbstransporten er central, trukket via en kraftig trækaksel, som i hver side er monteret med kædetræk med forbindelse til gennemløbets kædehjul. Herved sikres et altid parallelt træk på disse.
Systemet drives af en frekvensstyret gearmotor for soft start og stop.

- Pressen transporteres ud fra KUNI Maskinfabrik - klar til levering.
Tekniske data: |
|
Planstørrelse: | 3,6 m x 12 m |
Plantype: | Elkom kammerplaner |
Fremtrækshastighed: | 17 m/min (= fabriksindstillingen) |
Max. tryk total | 422 tons |
Specifikt tryk: | 1 kg/cm2 |
Trykcylindere: | 20 stk. |
Hævecylindere: | 6 stk. |
Planåbning: | 380 mm |
Arbejdsareal: | 3,5 x 11,8 m |
Motoreffekt: | 35 kW + 5,5 kW + 0,75 kW |
El-tilslutning: | xxxx kW |
Maskinvægt: | 65.000 kg |
Maskinfarver: | Ramme: RAL 9002 (gråhvid) |


